Forløbet: Før operation for tragtbryst - Aleris-Hamlet
 

FORLØBET

Før operation for tragtbryst

Før du beslutter dig for en operation for tragtbryst, er det vigtigt at få en god og professionel rådgivning, så du kan træffe den helt rigtige beslutning for dig.


Forundersøgelse

Inden beslutningen om en operation for tragtbryst kommer du til en forundersøgelse hos vores speciallæge i thoraxkirurgi. Alternativt kan forundersøgelsen foregå på indlæggelsesdagen. Ved forundersøgelsen taler I om dine symptomer og ønsker.

Speciallægen undersøger dig og forklarer dig hvilke muligheder, der foreligger. Bliver I enige om, at en operation er det rette for dig, gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genoptræningen.


Forventninger

Du skal forvente at have smerter i den første tid efter operationen, og derfor har du behov for smertestillende medicin de første uger.

De første 6 uger efter operationen er der nogle begrænsninger for, hvad du må lave.. Den / de indsatte barrer skal blive siddende i 3 år, hvorefter den / de fjernes igen. Det foregår i fuld bedøvelse som et dagkirurgisk indgreb, hvor du kommer hjem igen efter få timer.


Forberedelse

Vi anbefaler, at du inden operationen har folderen ”Generel vejledning i forbindelse­ med din operation”.


Faste

Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor møde fastende til operationen.

Du aftaler med plastikkirurgen ved forundersøgelsen, hvordan du skal bedøves.


Pause med medicin

Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor:


  • Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation
  • Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation
  • Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig
  • Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 uge før operation

Indlæggelse

Du skal forvente at være indlagt i 2 dage. På operationsdagen taler du med fysioterapeuten om øvelser og restriktioner i tiden efter operationen. Du får udleveret et øvelsesprogram. Du taler også med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om indlæggelsesforløbet og tiden efter udskrivelse. Inden operationen får du taget blodprøver samt et røntgenbillede af brystkassen.

BOOK TID
0

0,00 DKK