Forløbet: På operationsdagen for slap hud på overame - Aleris-Hamlet
 
FORLØBET

Slap hud på overame - På operationsdagen

Det giver tryghed at vide, hvad der skal ske på operationsdagen. Vi gennemgår det til forundersøgelsen, men du kan også læse om det her.


Dagkirurgi (ambulant)

På Aleris-Hamlet følger vi helt specifikke udskrivelseskriterier, hvilket betyder at du bliver udskrevet, når du opfylder disse kriterier. Oftest kan du blive udskrevet 3-4 timer efter operationen.


Operation

Operationen varer ca. 2 timer.

Skal du have lavet fedtsugning, starter vi med dette. Ellers bliver den overskydende hud på indersiden af overarmen fjernet fra albuen og op til armhulen.

I forbindelse med operationen bliver der evt. lagt et dræn i såret til at opsamle overskydende blod.

Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Sårene sys, og der sættes plaster / tape over sårene.


Efter operationen

Efter operationen taler du med plastikkirurgen og sygeplejersken, som informerer om forholdsregler i tiden efter operationen og svarer på evt. spørgsmål.

I gang igen

Af hensyn til dit almene velbefindende og for at forebygge dannelsen af blodpropper, er det vigtigt, at du hurtigt kommer på benene igen efter operationen. Du skal ikke ligge i sengen, men gå stille omkring og hvile dig indimellem.

Den første uge efter operationen skal du være forsigtig og undgå træk i sårene.

Smerter

Der kan være smerter umiddelbart efter operationen, og derfor kan du have behov for smertestillende medicin.

Sivning fra sår

Der kan komme lidt sivning fra sårene. Det er helt almindeligt og kræver ikke behandling. En sugende forbinding eller bind kan opsuge dette.

Dræn

Har du fået dræn, bliver det for det meste fjernet, inden du går hjem, men det er muligt, at du skal beholde det nogle dage og komme i ambulatoriet og få det fjernet.

BOOK TID