Ponytail lift – øjenbrynsløft uden ar - Aleris-Hamlet
PLASTIKKIRURGI I TRYGGE RAMMER

Ponytail Lift - Øjenbrynsløft - pandeløft uden synlige ar

Med det revolutionerende Ponytail Lift kan du få et yngre og friskere look uden synlige ar. Tilbydes kun i København.

Med alderen bliver huden i panden slap og rynket. Øjenbrynene synker ned, hvilket giver et overskud af hud på øvre øjenlåg samt fine rynker ved øjenomgivelserne.

Traditionelt har man korrigeret dette enten med et direkte øjenbrynsløft, hvor man skærer et lille hudstykke af over øjenbrynet, eller med et tindingeløft eller pandeløft, hvor man løfter huden via snit i hårgrænsen. Dette giver synlige ar i hårgrænsen, og følelsesløshed bag arret i hårbunden.


Undgå synlige ar med Ponytail Lift

Hos Aleris-Hamlet Søborg tilbyder vi det revolutionerende Ponytail Lift, som er udviklet af den kendte celebrity plastikkirurg Dr. Kao fra LA. Han har været i Danmark for at oplære Aleris-Hamlets plastikkirurger i den unikke teknik.

Et Ponytail Lift udføres med kikkert igennem 3 - 5 huller i hårbunden. Herved får du et smukt resultat uden synlige ar og med minimale føleforstyrrelser.

Med et Ponytail Lift strammer vi huden i panden og tindingerne op og fjerner samtidig de små rynkemuskler, så rynkerne i panden, over næse­ryggen og øjenomgivelserne glattes ud.


Undgå et overrasket udtryk - Øjenbrynsrotation frem for løft

Med et Ponytail Lift roteres øjenbrynene opad og formes for at skabe et smukkere og mere naturligt udseende. Man risikerer dermed ikke det lidt overraskede udtryk, som nogle gange ses efter et traditionelt øjenbrynsløft eller pandeløft.


Skræddersyet til dig

Dit ansigt er unikt, og derfor skræddersyr vi indgrebet til dig. Vi kan fx kombinere et Ponytail Lift med et endoskopisk pandeløft eller en øjenlågsoperation. Det er også muligt at genskabe tabt volumen med dit eget fedt, hvis du fx har mistet fylde i øjenomgivelserne (Karen Blixen øjne)

Har du overskydende hud på hals og kinder, kan vi også tilbyde et Ponytail Facelift, hvor vi kombinerer Ponytail Lift med et udvidede ansigtsløft og halsløft.


Kort om Ponytail Lift - giv dit ansigt et friskere look

  • Fokuserer på de øverste 2/3 dele af ansigtet
  • Frisker øjenomgivelserne op
  • Roterer øjenbrynene opad for et smukt og naturligt look
  • Glatter rynker ud i panden, ved øjnene og over næseryggen
  • Du undgår synlige ar og minimerer føleforstyrrelser
  • Udføres med innovativ kikkertteknik med små indstik
VÆRD AT VIDE

Ponytail Lift

Her har vi samlet de mest almindelige spørgsmål om Ponytail Lift.

Ponytail Lift - sådan foregår det
Operationen varer ca. 3 timer i alt og foretages i fuld bedøvelse. Du må forvente at være indlagt natten over og blive udskrevet efter morgenmaden næste dag.

Med alderen bliver huden i panden slap. Denne tendens forstærkes af soldyrkning og tobaksrygning. Den slappe hud giver rynker i panden, og øjenbrynene får en tendens til at synke ned. Det viser sig ved et overskud af hud på øvre øjenlåg samt fine rynker ved øjenomgivelserne. Dette kan korrigeres med et endoskopisk pandeløft og øjenbrynsløft.

Ved det endoskopiske løft, opereres med en kikkert igennem 3 – 5 huller i hårbunden, modsat det almindelige løft, hvor arret typisk løber foran hårgrænsen.

Man kan enten rotere øjenbrynene opad (ponytail) eller løfte panden eller en kombination af begge.

Udtrykket ”ponytail” afspejler hvorledes et løft ville se ud hvis man strammede håret i en ”hestehale” og fik en påvirkning af øjenbrynene.

Et ponytail løft og et pandeløft udføres enten som et enkeltstående indgreb eller i en kombination med et ansigtsløft.

Den almindelige metode er at lægge 3 til 5 snit inde i håret af en længde på ca 1 – 1,5 cm. gående bagfra og fortil. Huden løsnes fremad ned til øjenhulen under endoskopisk (kikkert) vejledning, og rynkemusklerne ved næseroden fjernes, hvis rynkerne imellem øjenbrynene samtidig skal fjernes.

Hårgrænsen rykker lidt tilbage hvis der foretages et pandeløft og rykker ikke tilbage ved et ponytail løft.

Åbningerne i hårbunden lukkes med en synlig nylontråd som fjernes på ugedagen.

Læs desuden vores artikler med masser af inspiration og viden.

19. marts 2019
En ældre kvinde med hvidt hår og ansigtsløft

Forløbet efter ansigtsløft

Der kan være smerter umiddelbart efter operationen ...
19. marts 2019
Kvinde der bliver undersøgt i ansigtet

Mulige bivirkninger efter ansigtsløft

Det er normalt, at ansigtet hæver meget op dagen efter ...
20. marts 2019
Ældre kvinde klar til øjenlågsoperation

Værd at vide om øjenlågsoperation

Skal du have en øjenlågsoperation, er der visse forholdsregler ...
20. marts 2019
Ældre kvinde med plastikkirurgi

Forløb efter øjenlågsoperation

Efter en øjenlågsoperation er der en række forholdsregler ...
FØR / UNDER / EFTER

Behandlingen

Før du beslutter dig for et Ponytail Lift, er det vigtigt, at du er velinformeret om forløbet og mulige komplikationer. Læs Aleris-Hamlets patientvejledning her.


Før operationen På operationsdagen Efter udskrivelsen Mulige bivirkninger

Download patientinformation

C&S UNIVERSE

Sign up

Bliv medlem og få adgang til viden, inspiration og en række konkrete fordele.


Se mere
VI ER HER FOR DIG

Mød vores plastikkirurger

På Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery følges du gennem hele forløbet af din egen plastikkirurg.

Han eller hun giver sig god tid til at lytte og rådgive om plastikkirurgiske indgreb ud fra dine ønsker.

Vores plastikkirurger er blandt landets dygtigste og mest erfarne og du er i trygge hænder uanset hvor i landet du ønsker behandling.

Du kan møde dem alle her.


Se alle
BOOK TID