Sklerosering anvendes til små og mellemstore karsprængninger på benene.
Skleroterapi kan benyttes, når du har gener fra de overfladiske blodkar på benene i form af skæmmende blå og røde karsprængninger på benene.
Behandlingen er primært egnet til små og mellemstore karsprængninger. Disse overfladiske blodkar kan du sagtens undvære i forhold til blodomløbet i benene.
Du kan efter flere behandlinger forvente, at synligheden af dine kar reduceres med 70 - 80%. Jo flere behandlinger jo bedre resultat. Nogle kar forsvinder efter den første behandling, andre kræver gentagne behandlinger. De ødelagte og fjernede kar kommer du ikke til at se igen, men der kan komme nye.
Du skal regne med 2 - 4 behandlinger på samme område for at opnå det bedste resultat.
Ved sklerosering lægges den virksomme væske ind i de kar, man ønsker fjernet. Dette gøres med en meget tynd og kort nål, og resulterer i at karvæggene nedbrydes. Væsken virker kemisk irriterende på de indre karvægge og fremmer destruktion af blodkarrene. Samtidigt begynder indvækst af bindevæv.
Du skal regne med at afsætte 30 - 45 min. til en behandling. Du kan tage hjem eller tilbage på arbejde umiddelbart efter. Dog skal du forvente, at du har rødme, hævelse og blå mærker på de områder, hvor du har fået behandling.
Der kan være let svie forbundet med behandlingen.
Se priser for behandlingen her
Du møder samme kosmetiske sygeplejerske under hele forløbet fra konsultation til behandling.
Vi har sundhedsfagligt personale i døgnvagt, så du kan altid kontakte os - også om natten og på helligdage.
Vi giver dig tryghed før, under og efter din operation.
Book en uforpligtende konsultation nu eller kontakt os for nærmere information og spørgsmål.
Bliv medlem og få adgang til viden, inspiration og en række konkrete fordele.
På Aleris-Hamlet skræddersyr vores kosmetiske sygeplejersker en optimal behandling til dig ud fra dine ønsker og behov. Vi har fokus på et naturligt resultat.