Gynækomasti - mandebryster - Aleris-Hamlet
PLASTIKKIRURGI I TRYGGE RAMMER

Gynækomasti - mandebryster

Alle mænd har et lille brystkirtelanlæg. Hos nogle mænd begynder det lille kirtelanlæg at vokse af forskellige årsager. Gynækomasti (mandebryster) kan korrigeres med en operation og / eller fedtsugning.

Brystudvikling hos mænd forekommer i alle aldersgrupper og hæmmer ofte personen meget. Mange tror, at de er alene om problemet, men det er en af de mest almindelige plastikkirurgiske operationer på mænd.

Mandebryster også kaldet gynækomasti skyldes en ubalance mellem mandlige og kvindelige kønshormoner. Det kan være en direkte konsekvens af din egen hormonproduktion eller pga. bivirkninger fra forskellige medikamenter.


Operation for mandebryster (gynækomasti) er til dig:

  • Hvor brysterne er vokset i puberteten
  • Hvor brysterne hænger efter et vægttab
  • Hvor brysterne er vokset af ukendt årsag

Hos de fleste mænd med brystkirtel­udvikling finder man ikke nogen direkte årsag til lidelsen. Følgende forhold kan dog have betydning.

Hormoner i puberteten
I forbindelse med puberteten er produktionen af hormon høj. Her kan der forekomme en forbigående brystkirtel­udvikling, som forsvinder af sig selv igen i takt med, at produktionen af hormon bliver stabil. Hos nogle unge mænd er brystkirtel­udviklingen mere blivende, og en operation kan derfor komme på tale.

Svær overvægt
Svær overvægt kan forårsage hormon­påvirkninger, der stimulerer kirtelanlægget.­ Det kan give mandebryster / gynækomasti.

Anabolske steroider
Misbrug af anabolske steroider kan også forstyrre hormonbalancen, så kirtelvævet vokser.

Hormonproducerende knuder i testiklerne­
Endelig kan det i meget sjældne tilfælde­ skyldes hormonproducerende knuder i testiklerne. Derfor bør din egen læge foretage en undersøgelse af hormoner i blodet og en klinisk undersøgelse af testiklerne, inden en evt. operation.

Uens størrelse af brystkirtelvæv
Brystkirteludviklingen er oftest ens på begge sider. Er der kun brystkirtel­udvikling i den ene side, er man nødt til at udelukke en ondartet lidelse vha. mammografi og / eller ultralyds­scanning.


Hvem er egnet til en operation for gynækomasti?

Brystudviklingen skal være af et vist omfang, før vi kan anbefale en operation for gynækomasti. Da brystudviklingen består af en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, anbefaler vi, at overvægtige patienter forsøger at tabe sig, inden man eventuelt overvejer kirurgi. Ligeledes er der ingen pointe i at operere, hvis du fortsat bruger anabolske steroider.


Operationstyper ved gynækomasti

Operation for mandlig brystudvikling / gynækomasti kan generelt inddeles i tre typer, som varierer i omfang og dermed henvender sig til forskellige patientgrupper:

  • Fedtsugning alene, hvis brystet primært består af fedtvæv
  • Kombineret fedtsugning og åben kirurgi, hvis der er en relativ stor kirteldannelse
  • Åben kirurgi og fjernelse af overskydende hud - typisk hos tidligere overvægtige

Sammen med vores plastikkirurger vil I beslutte, hvad der er bedst for dig.

SE FORSKELLEN

Før/efter billeder

Tænker du over, hvilket resultat du kan opnå med et indgreb mod mandlig brystudvikling, så finder du et par eksempler på før/efter billeder nedenfor.

Træk i pilene for at se forskellen.

Føbillede mandlig brystkasseEfterbillede mandlig brystkasse
Førbillede mandlig brystkasseEfterbillede mandlig brystkasse

21 år - Mandlig brystudvikling

FØR / UNDER / EFTER

Behandlingen

Før du beslutter dig for en operation for mandlig brystudvikling, er det vigtigt, at du er velinformeret om forløbet og mulige komplikationer. Læs Aleris-Hamlets patientvejledning her.


Før operationen På operationsdagen Efter udskrivelsen Mulige bivirkninger

Download patientinformation

C&S UNIVERSE

Sign up

Bliv medlem og få adgang til viden, inspiration og en række fordele.


Se mere
VI ER HER FOR DIG

Mød vores plastikkirurger

På Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery følges du gennem hele forløbet af din egen plastikkirurg.

Han eller hun giver sig god tid til at lytte og rådgive om plastikkirurgiske indgreb ud fra dine ønsker.

Vores plastikkirurger er blandt landets dygtigste og mest erfarne og du er i trygge hænder uanset hvor i landet du ønsker behandling.

Du kan møde dem alle her.


Se alle
BOOK TID