Effektiv rynkebehandling, hudopstramning, reduktion af ar og strækmærker med Frax 1550 laser.
Behandling med Frax 1550 laser er velegnet til at reducere kreppet hud, fine linjer, tydelige porer og lette rynker. Arvæv – fx strækmærker, operationsar, akne-ar, ar efter ulykker – kan mindskes og huden gøres mere ensartet. Du kan forvente en forbedring af din hudkvalitet med en vis opstramning og udglatning.
Hver behandling vil have en effekt, men for at opnå det bedste resultat anbefaler vi flere behandlinger.
Ved behandling af rynker/opstramning af huden anbefaler vi en serie af 3 behandlinger, der gives med ca. 1 måneds mellemrum. Herefter kan resultatet vedligeholdes med 1 - 2 årlige behandlinger.
Frax 1550 kan med fordel kombineres med andre behandlinger som fx kemiske peelinger, der kan gives efter minimum 4 uger.
Behandlingen kan ikke fuldstændig fjerne dybe rynker, ar eller løs hud. Resultatet afhænger af dit udgangspunkt, din huds evne til at danne bindevæv og din overholdelse af retningslinjer i efterforløbet.
Ved behandling af ar foretages individuel vurdering. Du skal regne med 3 - 6 behandlinger med 4 ugers mellemrum.
Med Frax 1550 laseren behandles underhuden punktvis ved kontrolleret opvarmning. De kontrollerede skader stimulerer hudens naturlige genopbyggelsesprocesser, herunder bindevævsdannelsen (kollagen og elastin). Overhuden bevares stort set intakt, men kan være rød og føles øm og hævet i nogle dage.
Under behandlingen køres et laserhoved med en lille rulle i baner hen over huden. Der afsættes energi/varmestråler i små punkter i underhuden ved hver passage. Dette gentages 2 - 4 gange under samme behandling.
Behandlingen kan udføres stort set alle steder på kroppen, og behandlingstiden varierer alt efter, hvor på kroppen, du skal have den udført. Til behandling af hele ansigtet skal du afsætte ca. 60 min.
Behandlingen kræver lokalbedøvelse med en smertestillende creme. Selvom du er bedøvet, vil du formentlig opleve en varm, prikkende fornemmelse, muligvis en let smerte, i huden. Nogle hudområder er mere følsomme end andre.
Afslutningsvis påsmøres en kølende og beroligende creme.
Se priser for behandlingen her
Du møder samme kosmetiske sygeplejerske under hele forløbet fra konsultation til behandling.
Vi har sundhedsfagligt personale i døgnvagt, så du kan altid kontakte os - også om natten og på helligdage.
Vi giver dig tryghed før, under og efter din operation.
Book en uforpligtende konsultation nu eller kontakt os for nærmere information og spørgsmål.
Her ses billeder fra før og efter behandlinger med Frax 1550 laserbehandling.
Træk i pilene for at se forskellen.
Før du beslutter dig for en Frax 1550 laserbehandling, er det vigtigt, at du er velinformeret om behandlingen og mulige bivirkninger. Læs Aleris-Hamlets patientvejledning her.
Bliv medlem og få adgang til viden, inspiration og en række konkrete fordele.
På Aleris-Hamlet skræddersyr vores kosmetiske sygeplejersker en optimal behandling til dig ud fra dine ønsker og behov. Vi har fokus på et naturligt resultat.