Guidelines om Coronavirus hos Aleris-Hamlet Cosmetic & surgery
PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISKE BEHANDLINGER I TRYGGE RAMMER

Guidelines om Coronavirus


Kære dig, Vi gør alt for at du skal føle dig tryg før, under og efter din behandling.

Da der igen er blevet åbnet op for at foretage plastikkirurgiske og kosmetiske behandlinger, er det naturligvis af enorm vigtighed at vi tager alle nødvendige forholdsregler for at sikre mod smitte på vores klinikker.

Alle behandlinger vil derfor ske ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer og råd for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsnet. Det betyder blandt andet at vi har afsat ekstra tid mellem vores kunder og at vi har omlagt vores arbejdsgange.

Vi kan kun modtage dig i klinikken, hvis du har en forudgående aftale med os. For at kunne begynde på behandling, skal du være 100 % rask og uden tegn på mulig smitte af COVID-19.

Alle patienter bedes derfor om følgende, ved ankomst på klinikken:
• At møde til tiden, ikke før tid
• At spritte hænderne grundigt ved ankomst
• HUSKE at holde afstand

Test af patienter for COVID-19

I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer kræves det, at der skal foreligge en negativ COVID-19 test, som er max 72 timer gammel, hvis du skal:
  • være indlagt i mere end 24 timer
  • i fuld bedøvelse eller rus
Du vil få mere information herom fra vores kundeservice.

OBS!! Når du booker testen, er det vigtigt, at du vælger den test, der hedder ”Virustest podning symptomer"

Vi sætter pris på din forståelse og glæder os til at tage imod dig.

Hævelser i fillerbehandlede områder efter Covid-19 vacciner.

Alt materiale der injeceres i vores krop repræsenterer i sagens natur fremmedlegemer. De anerkendte, hyaluronsyrebaserede fillers (så som produkterne fra Restylane®) ligner vores eget væv til forveksling, og derfor tolerer vores immunsystem normalt tilstedeværelsen af disse ”fremmedlegmer” godt.

I situationer hvor vores immunforsvar sættes i beredskab, er der en lille risiko for, at immunforsvaret forbigående reagerer på filleren. Dette er blandt andet set i forbindelse med influenza infektioner, hvor der i yderst sjældne tilfælde er observeret hævelse i fillerbehandlede områder (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6501047/).

I Danmark er vi netop begyndt at vaccinere mod Covid-19. Da vacciner lige som infektioner, udfordrer vores immunsystem, er der en teoretisk risiko for, at man vil kunne opleve lette reaktioner i fillerbehandlede områder. Den første vaccine der er godkendt i Danmark, Comirnaity® er produceret af Pfizer. Man har endnu ikke observeret reaktioner i fillerbehandlede områder, efter vaccination med Comirnaty® (https://ec.europa.eu/health/documents/community-register/2020/20201221150522/anx_150522_da.pdf)

I forbindelse med vaccination af flere end 30.000 testpersoner med en anden Covid-19 vaccine, produceret af lægemiddelfirmaet Moderna, er der indrapporteret tre tilfælde af milde hudreaktioner efter vaccination. I to tilfælde var der tale om reaktion på filler i kinder. Hos den tredje reaktion på filler i læber. Alle tre personer oplevede milde reaktioner med let hævelse. Den ene person havde tidligere oplevet lignende reaktion efter en infulenzavaccination. I alle tilfælde forsvandt symptomerne efter behandling med almindelig allergimedicin (antihistamin eller prednison) (https://www.drugdiscoverytrends.com/moderna-covid-19-vaccine-might-cause-facial-swelling-for-people-with-dermal-fillers/). Covid-19 vaccinen fra Moderna er godkendt af det amerikanske lægemiddelagentur FDA (https://www.fda.gov/media/144585/download).

Med vores nuværende viden, må vi konkludere, at der er en lille risiko for, at man kan reagere med let hævelse i fillerbehandledeområder, efter Covid-19 vaccination. Skulle denne bivirkning forekomme, kan man i første omgang købe almindelige håndkøbs antihistaminer (allergipiller) på apoteket og indtage disse efter anvisning på æsken. Som kunde hos Aleris-Hamlet er man selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os for råd, hvis bivirkninger skulle forekomme.

Vi følger de nye rapporter omkring Covid-19 vaccine og fillers tæt.
C&S UNIVERSE

Sign up

Bliv medlem og få adgang til viden, inspiration og en række konkrete fordele.


Se mere
VI ER HER FOR DIG

Mød vores kosmetiske sygeplejersker

På Aleris-Hamlet skræddersyr vores kosmetiske sygeplejersker en optimal behandling til dig ud fra dine ønsker og behov. Vi har fokus på et naturligt resultat.


Se alle
BOOK TID