Brystløft i trygge rammer - Aleris-Hamlet
PLASTIKKIRURGI I TRYGGE RAMMER

Brystløft

Ved graviditet, amning, vægttab eller almindelig ældning taber huden noget af sin elasticitet. Derved mister brystet sin naturlige facon, fasthed og begynder at synke. Det kan et brystløft rette op på.

Med et brystløft kan vi fjerne overskydende hud og genskabe den ungdommelige brystform samtidig med at brystvorten genplaceres centralt.


Et brystløft er derfor til dig som

  • Er generet af hængende bryster
  • Vil have brystets naturlige facon tilbage
  • Ønsker brystet hævet tilbage til den oprindelige position
  • Vil have feminiteten tilbage

Hvornår anbefaler vi et brystløft?

Med et brystløft kan vi løfte og genforme brystet. Alle raske kvinder kan få foretaget et brystløft, men det bedste resultat opnås hos kvinder med mindre og hængende bryster. For at opnå det bedste resultat, kan det nogle gange være nødvendigt at kombinere et brystløft med indlæggelse af anatomiske brystimplantater.


Alexandra brystløft uden synlige ar

Aleris-Hamlet Parken tilbyder nu det unikke Alexandra brystløft, som giver dig et smukt og velformet bryst uden synlige ar. Teknikken er udviklet af den kendte Dr. Kao fra LA, som selv har været i Danmark og oplære vores plastikkirurger. Læs mere her.


Forventninger til et brystløft

Efter et brystløft vil brystet ofte virke større end før brystløftet, fordi brystets volumen bliver samlet højere oppe på brystkassen. Vi skræddersyr brystløftet til dig, men oftest vil du få ar rundt om brystvorten, fra brystvorten og ned til folden, og et kort ar i folden under brystet. Vi lægger stor vægt på, at arrene skal blive så pæne som muligt.


Aleris-Hamlet tilbyder

  • All-inclusive - forløbspris uden ekstra omkostninger for opfølgning og kontrol i 1 år
  • Tryghed - Du kan komme i kontakt med en sundhedsfaglig person hos os døgnet rundt - også på helligdage
  • Mulighed for tilkøb af forundersøgelse med mammografi og ultralydsskanning (anbefales til kvinder over 40 år)
SE FORSKELLEN

Før/efter billeder

Tænker du over, hvilket resultat du kan opnå med et brystløft, så finder du et par eksempler på før/efter billeder nedenfor.

Træk i pilene for at se forskellen.

Førbillede brysterEfterbillede bryster
Førbillede brysterEfterbillede af bryster

39 år - Brystløft og brystforstørrelse

Mentor silikone implantater. Rund, høj profil, Cohesive II, 500 ml i begge sider.

46 år – Brystløft

VÆRD AT VIDE

Brystløft

På denne side har vi samlet en lang række svar på de hyppigste spørgsmål om brystløft

Konsultation før brystløft
Inden beslutningen om et brystløft kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i plastikkirurgi.

Konsultationen
Vi anbefaler, at du skriver dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem ved forundersøgelsen. Det kan være en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen, da der er mange informationer at forholde sig til. Det er vigtigt, at du føler dig tryg.

Ved forundersøgelsen taler I om dine ønsker, og speciallægen undersøger dig. Ud fra dette forklarer speciallægen dig om mulighederne og sammen beslutter I, om et brystløft er det rette for dig. Du bliver grundigt informeret om indgrebet, forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer.

Booking af brystløft
Forundersøgelsen hos plastik er naturligvis uforpligtende. Det betyder, at du har mulighed for at fortryde, og du kan gå hjem og overveje situationen, før du beslutter, om du ønsker en operation.

Ifølge loven om kosmetiske behandlinger kan du ikke blive opereret før 1 uge efter forundersøgelsen. Du kan enten booke en tid i receptionen med det samme eller senere kontakte os, så finder vi sammen en tid til operation.
Forventninger til brystløft
Har du spørgsmål til, hvad du kan forvente dig af et brystløft, så bliv klogere her

Efter et brystløft vil brystet ofte virke større end før brystløftet, fordi brystets volumen bliver samlet højere oppe på brystkassen. Vi skræddersyr brystløftet til dig, men oftest vil du få ar rundt om brystvorten, fra brystvorten og ned til folden, og et kort ar i folden under brystet. Vi lægger stor vægt på, at arrene skal blive så pæne som muligt.

Kroppens aldring fortsætter
Resultatet af kosmetisk kirurgi er ikke varigt. Kroppens naturlige aldring fortsætter og vil med tiden ændre resultatet. Hvor hurtigt kroppen ældes er individuel og afhængig af bl.a. arvelige faktorer, rygning og solpåvirkning. Umiddelbart efter operationen vil brysterne være spændte og hævede. Med tiden vil vævet give sig og brysterne får en mere naturlig facon. Brystvævet vil synke, specielt efter graviditeter og amning. Dette er helt naturligt og forventeligt. Med andre ord så er det ikke muligt at opnå et resultat ved operation, der holder resten af livet.

Derudover er det vigtigt at huske, at operationen er forbundet med en vis risiko for komplikationer og at slutresultatet ikke altid kan leve op til dine og plastikkirurgens forventninger og ønsker.

Er du meget over-/undervægtig, er der øget risiko for komplikationer ved bedøvelse og sårheling. Hvis dit BMI (Body Mass Index) er over 30, er det således ikke sikkert, at vi kan tilbyde dig en operation.
Brystløft: Sådan foregår det
Et brystløft udføres ofte som dagkirurgi, hvor du kan forvente at komme hjem, når du er klar til det - typisk 3 - 4 timer efter operationen.

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer 1½ - 3 timer.

Ved operationen fjernes den overskydende hud. Det resterende væv og hud sys sammen omkring brystvorten, så den løftes til det ønskede sted.

Der kan i sjældne tilfælde forekomme blødning under operationen, og du vil i så fald få lagt dræn (en lille plastikslange) ud gennem huden for at lede evt. blod væk fra såret.

Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens slutning og sårene bliver syet med selvopløselige tråde i de fleste tilfælde. Til sidst sættes der tape over sårene og eventuelt en forbinding.
Hvornår kan jeg træne og arbejde igen efter brystløft?
For at få det bedst mulige resultat, skal du efter et brystløft følge nedenstående retningslinjer for træning og arbejde.

Arbejde
Du kan genoptage stillesiddende arbejde efter 1 uge. De første 6 uger må du ikke bruge armene ret meget. Husk at bevæge skuldrene for at undgå stivhed.

Gåture og cykling
Du må gå ture når du har lyst. Cykelture er tilladt efter 6 uger.

Svømme
Du må svømme ca. 4-6 uger efter operationen men først, når der ikke er synlige sårskorper.

Løb, aerobic, gymnastik og sport
Vi anbefaler, at du venter til 6 uger efter operationen.

Løfte / bære
Vi anbefaler, at du max. løfter, hvad der svarer til 2 liter mælk i hver arm, de første 6 uger efter operationen. Du bør ikke løfte armene over skulderhøjde de første 6 uger efter operationen.

Læs desuden vores artikler med masser af inspiration og viden.

5. april 2019
Kvinde holder for sine bryster

Brystimplantater – Hvor skal snittet ligge?

Ved en brystforstørrelse med brystimplantater kan snittet ...
22. marts 2019
Sygeplejerske kigger på røntgen af mammografi med brystimplantater

Mammografi med brystimplantater

Hvis man har brystimplantater, er det ofte nødvendigt at ...
20. marts 2019
Kvindekrop med sort top

Mulige bivirkninger efter en brystreduktion

Som ved enhver operation kan der opstå bivirkninger og ...
21. marts 2019
Tre plastikkirurger

Udskiftning af brystimplantater

Der findes ingen brystimplantater, som holder evigt, men ...
FØR / UNDER / EFTER

Behandlingen

Før du beslutter dig for et brystløft, er det vigtigt, at du er velinformeret om forløbet og mulige komplikationer. Læs Aleris-Hamlets patientvejledning her.


Før operationen På operationsdagen Efter udskrivelsen Mulige bivirkninger

Download patientinformation

C&S UNIVERSE

Sign up

Bliv medlem og få adgang til viden, inspiration og en række fordele.


Se mere
VI ER HER FOR DIG

Mød vores plastikkirurger

På Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery følges du gennem hele forløbet af din egen plastikkirurg.

Han eller hun giver sig god tid til at lytte og rådgive om plastikkirurgiske indgreb ud fra dine ønsker.

Vores plastikkirurger er blandt landets dygtigste og mest erfarne og du er i trygge hænder uanset hvor i landet du ønsker behandling.

Du kan møde dem alle her.


Se alle
DIN SIKKERHED

Kapsel- og implantatgaranti

Klinikker tilbyder forskellige garantier. Der er derfor god grund til at se sig for, og der kan være penge at spare, hvis uheldet er ude.


Se mere
BOOK TID