Forløbet: Efter brystforstørrelse med implantater - Aleris-Hamlet Cosmetic & Surgery
 
FORLØBET

Tiden efter brystforstørrelse med implantater

Her kan du finde svar på, hvad kan du forvente dig i tiden efter en brystforstørrelse. Hvad må du hvornår?


Smerter

Der vil være smerter og spændthed af brystmusklen i 1 - 2 uger aftagende fra nogle dage efter operationen. Du kan derfor have brug for noget smerte­stillende håndkøbsmedicin. Specielt ved placering­ af bryst­implantater under­ bryst­musklen, vil der være smerter i ugerne efter operationen.

Enkelte oplever længe efter operationen­ jag op imod armhulen ved brug af brystmusklerne.


Støttende BH eller bryststrop

Plastikkirurgen vurderer, om du har behov for en støttende BH og / eller en bryststrop

Hvis du samtidig har fået lavet brystløft, skal du forvente at bruge en BH for at aflaste arrene.

En bryststrop (mammastrop) anvendes,­ hvis den nederste del af brystet vurderes at være stramt, og implantaterne derfor har tendens til at glide opad.

Bøjle BH skal du undgå i 3 måneder.


Tråde og opfølgning

Efter 10 - 14 dage kommer du til opfølgning hos en sygplejerske i ambulatoriet.­ Plasteret bliver taget af, og vi ser til sårene / arrene. Du skal ikke have fjernet tråde, da sårene er syet med tråde, der forsvinder af sig selv. Der kan evt. være et par knude­ender fra trådene, som bliver klippet­ af. Vi taler om, hvordan du skal forholde­ dig fremover i forhold til arrene,­ evt. smerter m.m.

Du vil blive tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Du skal selv ringe ind og aftale en tid. Hvis du får problemer inden­, er du selvfølgelig altid velkommen­ til at kontakte os.


Brusebad og hårvask

Dagen efter operationen må du gerne tage brusebad og vaske hår, såfremt det ikke giver smerter. Tapen beholder­ du på, da klistereffekten holder efter brusebad.


Tape (micropore)

Du har tape på efter operationen.­ Det skal sidde på, indtil du kommer til opfølgning hos syge­plejersken efter 14 dage.

Vi anbefaler derefter, at du anvender­ tape hen over arrene de første 3 måneder efter operationen. Du skal kun skifte tapen en gang om ugen eller hver 2. uge. Du får tape med ved udskrivelsen­, eller når du kommer­ igen. Du kan købe mere tape på apoteket­.


Creme

Du må først bruge creme, når sårene er tørre og uden sårskorper. I tiden hvor du bruger tape, skal cremen­ være optaget­ i huden, inden du sætter tape på.


Sollys

For at få så pæne ar som muligt er det vigtigt at beskytte arrene mod sollys og solarium de første 12 måneder­ efter operationen­. Vi anbefaler­ beskyttelse­ af arrene med tape (micropore),­ overdel­ eller solcreme med min. solfaktor­ 15.


Arbejde

Du kan genoptage stillesiddende arbejde­ efter 1 uge. De første 6 uger må du ikke bruge armene ret meget­. Husk at bevæge skuldrene for at undgå stivhed.


Gåture og cykling

Du må gå ture, når du har lyst. Cykelture er tilladt efter 6 uger.


Løb, aerobic, gymnastik og sport

Vi anbefaler, at du venter til 6 uger efter operationen.


Bilkørsel

Du må ikke selv køre bil, før du kan reagere normalt i enhver situation. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. En sikkerhedssele skal altid anvendes, uanset om du er fører eller passager.


Svømme

Du må svømme ca. 6 uger efter operationen, men først når der ikke er synlige sårskorper.


Løfte / bære

Vi anbefaler, at du max. løfter, hvad der svarer til 2 liter mælk i hver arm de første­ 6 uger efter operationen. Du bør ikke løfte albuerne over skulderhøjde de første 6 uger efter operationen.­


Sovestilling

Vi anbefaler, at du ikke ligger på maven i ca. 4 uger efter operationen. Du må gerne ligge let om på siden – støt evt. med en pude i ryggen.


Forventninger til de første uger efter operationen

  • Du kan have svært ved at komme ind og ud af sengen de første dage. Derfor er det rart at have en til at hjælpe dig
  • Der kan være hævelse og misfarvning(blodudtrædning) i området­. Dette er forventeligt og forsvinder igen
  • Der vil være øget varme i området. Dette er normalt, når der er indsat implantater
  • Du kan opleve kløe og prikken og evt. svie i arrene
  • Du kan opleve føleforstyrrelser i området
  • Du kan opleve kortvarige ”jag” i brysterne
BOOK TID