Forløbet: Efter en arkorrektion - Aleris-Hamlet
 
FORLØBET

Tiden efter en arkorrektion

Her kan du finde svar på, hvad kan du forvente dig i tiden efter en arkorrektion. Hvad må du hvornår?


Smerter

Du kan have behov for smertestillende håndkøbsmedicin.


Tråde og opfølgning

10 - 14 dage efter operationen kommer du til opfølgning hos sygeplejerske i ambulatoriet, hvor vi fjerner tapen og trådene. Såret kan evt. være syet med tråde, som forsvinder af sig selv.

Du bliver tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Du skal selv ringe ind og aftale en tid. Hvis du får problemer inden, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Brusebad og hårvask

Efter mindre korrektioner kan du tage brusebad og hårvask 1 døgn efter operationen, og det brune tape skal blive på ved badet. Det bevarer klistereffekten.

Tape (Micropore)

Tapen skal du lade sidde, indtil du kommer til opfølgning. Her fjerner vi tapen og ser til arret. Herefter skal du som minimum bruge tape over arret de næste 3 måneder. Du skal kun skifte­ det en gang om ugen eller­ hver 2. uge. Du får tape med ved udskrivelsen­ eller når du kommer igen. Du kan købe mere tape på apoteket.


Creme

Du må først bruge creme, når såret er tørt og uden sårskorper. I tiden hvor du bruger tape, skal cremen være optaget i huden, inden du sætter ny tape på.

Sollys

For at få så pænt et ar som muligt er det vigtigt, at du beskytter arret mod sollys og solarium de første 12 måneder­ efter operationen. Vi anbefaler­ beskyttelse af arrene med tape, tøj eller solcreme med min. solfaktor 15.

Aktivitet / daglige gøremål

Du skal i de første dage evt. i længere tid forholde dig roligt. Du må ikke lave fysisk anstrengende aktiviteter. Såret skal have ro til at hele.

Du aftaler med plastikkirurgen, hvad der gælder for dig.

BOOK TID